Bæredygtigt byggeri hos JDH-BYG

Ansvarlige valg i hele byggeprocessen

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om materialer. Det handler om ansvarlige valg i hele byggeprocessen – fra de første idéer til udførelse og bygningens samlede levetid.

Hos JDH-BYG arbejder vi målrettet med bæredygtigt byggeri i både renovering, tilbygning og nybyggeri. Vi kombinerer solidt håndværk med genbrug, biogene materialer og cirkulære principper, så byggeriet giver mening både nu og på længere sigt.

Hvad betyder bæredygtigt byggeri i praksis?

For os er bæredygtigt byggeri en integreret del af måden, vi arbejder på. Det handler om at reducere byggeriets klimaaftryk ved at bruge de ressourcer vi har klogere og tænke længere end den enkelte byggeopgave. Vi har fokus på både materialernes oprindelse, deres levetid og muligheden for genbrug, når bygningen en dag skal ændres eller skilles ad. Derfor arbejder vi bl.a. også med både design for adskillelse og optimering af kvadratmeter.

Genbrugsmaterialer og 2. sortering

En væsentlig del af byggebranchens CO₂-aftryk stammer fra produktionen af nye materialer. Derfor arbejder vi aktivt med genbrugsmaterialer og 2. sorteringsmaterialer i vores projekter, når det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med kvalitet og æstetik.

Ved at tænke genbrug ind tidligt i processen kan vi reducere materialeforbruget og minimere spild. Samtidig bevares værdien i eksisterende materialer, som ellers ville ende som affald. Vi samarbejder med nøje udvalgte partnere for at sikre, at både logistik og kvalitet hænger sammen – også når materialerne har haft et tidligere liv.

Biogene byggematerialer med dokumenteret egenskaber

Biogene byggematerialer spiller en central rolle i vores tilgang til bæredygtigt byggeri. Materialer som halm og træ har den særlige egenskab, at de lagrer CO₂ i hele deres levetid og dermed kan bidrage til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk, ved at erstatte materialer som beton og stål.

Vi har blandt andet anvendt halm som isoleringsmateriale i professionelle byggerier, hvor løsningen både har reduceret CO₂-belastningen og forbedret arbejdsmiljøet på byggepladsen. Samtidig er materialet hurtigt regenereret og velegnet til cirkulære byggerier, hvor ressourcerne udnyttes bedst muligt og med henblik på at kunne indgå i nye kredsløb efter endt levetid.

Ansvarlig rådgivning og design

Byggeri med et bæredygtigt fokus begynder længe før, der bliver sat en spade i jorden. I vores projekteringsfase rådgiver vi bygherre om materialevalg og konstruktionsprincipper, der kan reducere både ressourceforbrug og CO₂-udledning gennem hele bygningens levetid.

Her har vi størst indflydelse på scope 3-udledningerne, fordi materialevalg og design fastlægges tidligt. Derfor arbejder vi konsekvent med principperne for Design for Adskillelse, så bygninger kan skilles ad og genbruges i fremtiden frem for at blive til affald. Det forlænger materialernes levetid og holder CO₂ indkapslet i de naturlige ressourcer.

Bæredygtighed og arbejdsglæde

Vores arbejde med bæredygtigt byggeri handler også om mennesker. Når vores medarbejdere arbejder med ansvarlige løsninger og innovative materialer, oplever vi øget engagement, faglig stolthed og arbejdsglæde.
For de udførende gælder det ligeledes, at flere biogene materialer kan være mere behagelige at arbejde med. De oplever f.eks. at halmisolering ikke klør.

Fokusset på den grønne omstilling skaber plads til udvikling, nytænkning og læring i hverdagen. Derfor investerer vi i lærlinge, uddannelsesforløb og samarbejder med uddannelsesinstitutioner, så vi både kan udvikle håndværket og bidrage til en mere ansvarlig byggebranche.

Klimarapporter og dokumentation

Vi arbejder aktivt med at måle og reducere vores klimaaftryk. Gennem vores klimarapporter har vi arbejdet med at dokumentere og give indsigt i udvalgte udledninger og reduktioner på tværs af scope 1, 2 og 3. Vi arbejder ligeledes på at udgive vores første ESG-rapport, så vores indsats bygger på fakta frem for antagelser.

Det giver os et solidt grundlag for løbende forbedringer og giver samtidig vores kunder transparens i samarbejdet.

Vil du bygge med fokus på ansvarlige løsninger?

Uanset om projektet handler om renovering, tilbygning eller nybyggeri, hjælper vi med at træffe ansvarlige valg uden at gå på kompromis med kvalitet, funktion eller æstetik.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan bæredygtigt byggeri kan se ud i praksis.

Kontakt Kristian

Kjeld Skannerup

Kontakt Per

Per holt johannesen

Kontakt Simon

Simon panduro nygaard

Kontakt Rikke

Rikke Winding