Murerafdelingen
Erfarne murere i Østjylland
Søger du en erfaren murer i Aarhus eller Østjylland? Hos JDH-BYG har vi vores egen murerafdeling med erfarne og dygtige murere, der løser både små og store opgaver for private, erhverv og offentlige bygherrer. Vi arbejder med både klassiske og mere specialiserede løsninger og går altid til opgaven med respekt for håndværket og materialet.
Uanset om det handler om et nyt badeværelse, en facaderenovering eller en større ombygning, er udgangspunktet det samme: ordentligt håndværk, gennemtænkte løsninger og en god proces undervejs.
Indvendigt murerarbejde
Vi hjælper bl.a. med:
- Badeværelser og vådrum
- Pudsning af vægge og lofter
- Flisearbejde
- Reparationer og istandsættelse
- Mindre ombygninger
Indvendige opgaver foregår ofte midt i hverdagen. Derfor prioriterer vi en ryddelig byggeplads, klar kommunikation og løsninger, der både er funktionelle og æstetisk holdbare.
Udvendigt murerarbejde
Vi hjælper bl.a. med:
- Facaderenovering
- Omfugning
- Nybyggeri og tilbygninger
- Sokler og fundamenter
- Reparation af murværk
Udvendigt murerarbejde stiller krav til både teknik og detaljegrad. Vi har erfaringen til at sikre, at løsningerne holder – både konstruktivt og visuelt – og at de passer ind i bygningens helhed.
Erfaring med ler, hamp og genbrugsmaterialer
I JDH-BYG arbejder vi løbende med at udvikle og implementere mere ansvarlige materialevalg i vores projekter. Vores murerteam har derfor opbygget erfaring med lerpuds, lerplader og stampede lergulve samt brug af genbrugssten i både indvendige og udvendige løsninger.
Ler er et naturligt materiale med et lavere CO₂-aftryk end traditionel pudsemørtel og bidrager til et sundt og behageligt indeklima. Genbrugssten tilfører karakter og historie til byggeriet – uden at vi går på kompromis med kvalitet og holdbarhed. Vi rådgiver selvfølgelig altid om, hvilke materialer der giver bedst mening i den konkrete opgave.
En del af den samlede løsning
Vores murerafdeling er en integreret del af JDH-BYG. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores tømrere, projektledere og rådgivere. Den interne koordinering giver en mere smidig byggeproces, bedre planlægning og én samlet ansvarlig samarbejdspartner for kunden.
Det skaber tryghed – både i mindre opgaver og i større hoved- og totalentrepriser.
Udvalgte projekter vi er stolte af
Har du brug for en murer?
Har du brug for en murer til en renovering, en ny facade eller en indvendig ombygning? Så tag fat i vores murerleder, Kim Thorup.