I hjertet af Aarhus, på Guldsmedgade, har vi haft fornøjelsen af at stå i spidsen for opførelsen af restaurant OPULENT, hvor vi har fungeret som hovedentreprenør på projektet.
Her har vi haft de fleste faggrupper med ombord og desuden stået for styring af udvalgte faggrupper uden for vores egen entreprise.
Projektet er et stærkt eksempel på, hvordan god koordinering, tæt samarbejde og høj håndværksmæssig kvalitet skaber resultater, der kan mærkes – og smages. Restauranten kombinerer eksklusive overflader, unikke materialevalg og et gennemtænkt arkitektonisk udtryk, der indbyder til en helstøbt spiseoplevelse.
Fra specialopbygget bar og snedkerløsninger til installationer og gulvbelægning – projektet har krævet både præcision og fleksibilitet, og vi er stolte af at kunne levere en restaurant, hvor æstetik, funktionalitet og stemning går op i en højere enhed.
Bag restauranten står brødrene Michael og Lasse Koch, som vi tidligere har samarbejdet med på flere af Det Glade Vanvids restauranter. Den tillid, der er opbygget gennem tidligere projekter, har været afgørende for, at vi fik lov at stå i spidsen for endnu en restaurant med høje ambitioner for kvalitet og æstetik.
Bygherre:
OPULENT
Roller:
Hovedentreprenør
Omfang:
150 m² restaurant + køkken
Samarbejde:
Fenger Arkitektur
Walther Rådgivende Ingeniør
Mariendal EL-teknik
Hammelsvang Gulve
MA Stål
Opført:
2025
Byg Garanti er gratis og dækker udført arbejde for private. Det er din garanti for, at skader, fejl eller mangler laves hurtigst muligt. Byg Garanti gælder i 5 år og dækker op til 150.000 kr. inkl. moms. Læs mere på byggaranti.dk.