Erhverv

Succesfuld arbejdsproces for alle parter

Ved at skabe et godt sammenhold mellem håndværkere, kunder og underleverandører gennem god kommunikation og ambitionen om at lave et ordentligt håndværk, sikrer vi en ærlig og succesfuld arbejdsproces for alle parter. Vi står desuden klar til at rykke hurtigt ud til opgaver, så vores kunder aldrig skal vente længe på en medarbejder.

Totalentreprise

Med totalentreprise er vi med fra begyndelsen; vi får vores arkitekt til at tegne opgaven, ingeniør og konstruktør til at beregne, får opgaven myndighedsgodkendt og får vores håndværkere til at udføre opgaven. Alt i mens du har én fast kontaktperson, der hele tiden varetager samarbejdet og holder dig opdateret på processen.

Sagt med færre ord; vi tager dig i hånden fra idé til færdigt projekt.

Med gode samarbejdspartnere gennem mange år og et stærkt sammenhold på byggepladsen, sikrer vi en god arbejdsproces fra start til slut.

Skal du have udført en opgave i totalentreprise? Kontakt Morten på +45 6022 3718.

Hovedentreprise

Har I styr på idéudviklingen og tegningen af jeres projekt, kan vi varetage en hovedentreprise, hvor vi sammensætter et godt team af dygtige håndværkere og underentreprenører til eksekveringen.

I JDH-Byg har vi mange års erfaring indenfor tømrerentrepriser, og vi ser værdien i, at vi har en dygtig håndværker i ethvert byggeprojekt, der kommunikerer mellem alle leddene på byggepladsen.

Skal du have udført en opgave i hovedentreprise? Kontakt Morten på +45 6022 3718.

Fagentreprise

Med mere end 35 dygtige medarbejdere, har vi en solid egenproduktion og kan varetage langt de fleste fagentrepriser. Vi har stor erfaring med varetagelse af tømrer-fagentrepriser – men også med murere og malere tilknyttet. Med vores brede kompetencer kan vi altså hjælpe med hele paletten.

Skal du have udført en opgave i fagentreprise? Kontakt Morten på +45 6022 3718.

Service

Fra vores bynære værksted på Oktobervej 47 dækker vi hele Aarhus og en stor del af Østjylland. Vores 6 servicebiler er altid kørerende i området, og kan nå ud til de fleste destinationer på kun 30 minutter. Uanset om der skal skiftes en rude, udskiftes låse eller noget helt tredje, kan vi være behjælpelige; ingen opgave er for stor eller for lille.

Som fast samarbejdspartner i blandt andet boligforeninger, sikrer vores brede kompetencer med tilknyttede malere, murere og tømrere, at alle serviceopgaver kan løses af os – og med hurtig eksekvering.

Ønsker du at blive fast samarbejdspartner eller have udført en enkelt serviceopgave? Kontakt Per på +45 2280 0512.