Job hos JDH-BYG

Vil du være en del af et stærkt team?

Hos JDH-BYG er vi altid på udkig efter dygtige og engagerede medarbejdere, der vil være med til at skabe fremtidens byggeri.
 
På denne side finder du vores aktuelle ledige stillinger – og hvis du ikke ser en stilling, der matcher din profil, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til info@jdh-byg.dk.

Vi søger: projektleder med stort overblik og mennesket i centrum

Vi søger en projektleder til vores BYG-afdeling i Aarhus, som kan tage ansvar for sine egne byggeprojekter fra overdragelse til aflevering – og som har lyst til at sætte sit præg på både projekterne, samarbejdet og afdelingen omkring sig.

Hos os får du det samlede ansvar for dine projekter og stor frihed til at løse opgaven på den måde, du mener er den rigtige. Vi leder derfor efter dig, der trives med ansvar, kan skabe overblik og fremdrift og samtidig ved, at god projektledelse i høj grad handler om mennesker.

Om stillingen

Du bliver en del af BYG, hvor vi primært arbejder med fagentrepriser og mindre hovedentrepriser for både private og professionelle bygherrer. Opgaverne spænder fra renovering og transformation til nybyggeri.

Som projektleder har du det samlede ansvar for dine projekter. Det betyder, at du følger dem fra overdragelse til aflevering og har ansvaret for økonomi, tidsplan, bemanding, håndværkere, eventuelle byggeledere og underentreprenører samt dialogen med kunden.

Du er den, der bevarer overblikket og sikrer sammenhæng mellem de mange dele af projektet.

Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • planlægge og følge op på tid, bemanding og fremdrift
  • styre projektøkonomien og arbejde aktivt med budgettimer, restvurderinger og forventet slutresultat
  • koordinere håndværkere, materialer, leverancer og underentreprenører
  • håndtere ændringer, ekstraarbejder og varslinger
  • være på forkant med risici og afklaringer og omsætte dem til konkrete handlinger
  • have en tæt og tillidsfuld dialog med kunder og øvrige aktører omkring projektet
  • skabe et godt samarbejde mellem kontoret og byggepladsen
  • sikre en ordentlig afslutning med dokumentation, aflevering, mangelafhjælpning og efterkalkulation.
  •  

Hvem er du?

Din præcise titel eller uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende for os. Det vigtigste er, at du har erfaringen og den faglige ballast til selvstændigt at drive byggeprojekter og tage ansvar for både økonomi, mennesker og fremdrift.

Du arbejder struktureret, følger aftaler til dørs og formår at prioritere, når mange ting sker samtidig. Du forstår sammenhængen mellem kalkulation, kontrakt, projektering, produktion og økonomi og arbejder fremadrettet, så du kan reagere på udviklingen i projektet i god tid. Derudover er du typen, der står på egne beslutninger, tør udfordre konstruktivt og bidrager med dine egne perspektiver, også når det betyder, at du ser tingene anderledes end dem omkring dig.

Du kan yderligere læse og forstå tegninger, beskrivelser, kontrakter og øvrigt projektmateriale, har forståelse for AB 18 og er fortrolig med digital projektstyring. Vi arbejder blandt andet med Chisa, Dalux og Excel.

Projektledelse med fokus på mennesker

Du skal selvfølgelig kunne styre et byggeprojekt. Men vi leder mindst lige så meget efter en projektleder, som kan få mennesker til at arbejde godt sammen. Du ved samtidig, at mennesker er forskellige, og at god ledelse derfor også handler om at kunne tilpasse sin tilgang til den enkelte.

Du kommer tæt på vores håndværkere og byggeledere, og vi forventer, at du både kan lytte, stille tydelige krav og følge op på dem. Du skal kunne tage den svære samtale, når den er nødvendig, og samtidig kommunikere klart, roligt og respektfuldt.

Vi lægger vægt på, at du involverer og udvikler mennesker omkring dig, giver ansvar videre og bidrager til et stærkt samarbejde mellem håndværkere, byggeledere og kolleger på kontoret.

Mulighed for mere ansvar

Vi leder efter en projektleder, der først og fremmest har lyst til at drive gode projekter – men som også har ambitioner om at få mere ansvar.

Hvis du interesserer dig for organisation, forretning og udviklingen af afdelingen, er der mulighed for gradvist at få en større rolle ved siden af ansvaret for dine projekter. Det kan være ved at bidrage til udviklingen af vores processer og arbejdsgange eller ved at tage ansvar for opgaver på tværs af afdelingens projekter, bemanding, kapacitet, pipeline og økonomi.

Rollen og ansvaret kan udvikle sig i takt med, at du lærer afdelingen at kende og viser, hvad du kan og har lyst til at tage ansvar for.

Hverdagen hos JDH-BYG

Hos JDH-BYG arbejder vi i høj grad med frihed under ansvar.

Vi stoler på din faglighed og dine kompetencer, og du har derfor stor fleksibilitet til selv at planlægge din arbejdsuge. Du får plads til at træffe beslutninger og tage ejerskab for dine projekter, samtidig med at din afdelingsleder altid er tæt på, når du har brug for sparring.

Du vil referere til afdelingslederen i BYG, og dine nærmeste kolleger bliver afdelingens byggeledere, men i hverdagen sidder du også sammen med kolleger fra blandt andet Projekt og Rådgivning. Det giver mulighed for at trække på forskellige fagligheder, og vi tror på værdien i at bruge hinanden og dele viden på tværs.

Det gælder også uden for projekterne.

Vi lægger vægt på ordentlighed, tillid og faglig stolthed, og på at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til både den enkelte og fællesskabet. Vi arbejder aktivt med trivsel og udvikling og har et stærkt socialt fællesskab, der blandt andet lever gennem vores aktive personaleforening og aktiviteter på tværs af fag og afdelinger.

Vi tror på, at når mennesker trives og har gode relationer til hinanden, skaber det også bedre samarbejde og stærkere projekter.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV til:

Adm. direktør
Peter Bjerre
pb@jdh-byg.dk
22 35 05 12

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Peter. 
Du vil referere til afdelingsleder Per Holt Johannessen, som ligeledes deltager i ansættelsessamtalerne. 

Vi holder samtaler løbende – og vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt Kjeld

Kjeld Skannerup

Kontakt Per

Per holt johannesen

Kontakt Nuka

Nuka Skifte

Kontakt Rikke

Rikke Winding