Praktik: Udførende

Praktik som udførende konstruktør eller ingeniør

Vil du i praktik som bygningskonstruktør eller ingeniør og være tæt på byggeprocessens puls? Som udførende praktikant hos JDH-BYG bliver du en del af vores erhvervsafdeling, hvor du får lov at følge et projekt fra granskning af tegninger til færdigt byggeri – og får ansvar for helt konkrete opgaver undervejs. Du er tilknyttet byggeledelsen på et eller flere projekter og får mulighed for at arbejde tæt sammen med håndværkere, rådgivere og bygherre.

Hvad kan du forvente?

Erfaring med byggeledelse og projektstyring:

– Herunder planlægning, koordinering, budgetopfølgning og økonomisk rapportering, kvalitetssikring samt opfølgning på tegninger og detaljer på pladsen

Dialog med samarbejdspartnere:

– Du vil indgå i dialogen og arbejde tæt sammen med både håndværkere, rådgivere, underentreprenører og bygherre

Sparring med kollegaer og fast vejleder:

– Vi sørger for, at du får sparring og støtte fra din tilknyttede byggeleder hele vejen igennem, og evaluerer løbende praktikforløbet og dine læringsmål

Et uformelt, socialt og inspirerende arbejdsmiljø:

– Hvor kultur, samarbejde og sammenhold er i fokus

Goder i hverdagen:

– Du får frokostordning og erkendtlighed for din indsats

Hør det fra en tidligere praktikant

”Hos JDH-BYG bliver du en del af en proaktiv tegnestue inden for biogent byggeri. Her får du hands-on erfaring, et stærkt fællesskab og spændende projekter, der udfordrer og udvikler dig. En praktikplads der uden tvivl kan anbefales!”

– Tidligere praktikant Anders Sejersen

ANSVARLIGT BYGGERI MED RIGTIGE UDFORDRINGER

Hos JDH-BYG har vi specialiseret os i ansvarligt byggeri med fokus på biogene og genbrugte materialer. Det betyder, at vi ofte står med opgaver, hvor løsningerne ikke kan slås op i en lærebog – og hvor du som praktikant får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et byggeri i konstant udvikling.

Kontakt Kristian

Kristian Kruse

Kontakt Per

Per holt johannesen

Kontakt Simon

Simon panduro nygaard

Kontakt Rikke

Rikke Winding