Fortebakken

Bæredygtighed kan lykkes uden ekstra omkostninger

Ved Risskov Bibliotek på Fortebakken 1 blev i sin tid opført en midlertidig pavillon, der skulle tjene, som ordet også antyder, som en kortvarig løsning på pladsmangel til de aktiviteter, der ikke direkte var bogudlån og klassiske bibliotekstjenester. Men behovet for den ekstra plads forsvandt ikke med tiden, og derfor blev pavillonen stående. Nu var den nået til at have brug for så omfattende istandsættelse, at Aarhus Kommune, der ejer biblioteker og forsamlingshuset, fandt ud af, at det ville være for omkostningstungt at istandsætte. I stedet skulle det totalrenoveres, næsten helt ned til grunden.

Opgaven som hovedentreprenør blev vundet JDH-BYG, der i samarbejde med arkitekterne Gjøde & Partnere fandt frem til, at en række bæredygtige tiltag kunne bruges, også selv om det ikke var påkrævet i udbudsmaterialet.

”Allerede tidligt i processen anbefalede vi at bruge papiruld som isoleringsmateriale. Brugen af papiruld som isolering letter nogle processer i arbejdsgangen, fordi det er ergonomisk og arbejdsmiljømæssigt smart og væsentligt hurtigere end andre, traditionelle isoleringsmetoder. Ikke alene er valget mere bæredygtigt end traditionelle isoleringsprodukter, men det giver også en væsentlig tidsbesparelse der dækker meromkostningen til materialerne.” Fortæller Samuel Mydland, arkitekt og afdelingsleder for bæredygtighed hos JDH-BYG.

Papiruld er en CO2-besparende form for isolering, blandt andet fordi det indgår i en cirkulær forretning. Teknisk set skaber papiruldsproducenter byggemateriale ud af restpapir, der ellers ville være blevet brændt af som affald. Når papirulden engang i fremtiden ikke skal blive i en specifik bygning, kan det suges ud igen og genanvendes.